Af Thorsten Overgaard. 27. februar 2025. (Click here to read the English version).
| |
|
|
| |
Et lille forord: DENNE ARTIKEL var en, jeg oprindeligt skrev og fotograferede for Jyllands-Postens månedlige magasin "Business" i marts 2009. Jeg fandt den forleden og tænkte, det er li' godt en god historie, selv om den er 16 år gammel.
En af grundene til, at det stadig er en god historie, er sikkert, at jeg arbejdede sammen med Jens Kaiser, der dengang var redaktør på Jyllands-Posten. Ligesom jeg selv gør, elsker han historie, fotografi og især en god historie. Det hed sig dengang, som nu, at folk "ikke vil læse lange tekster," og det var vi lodret uenige i. Vi lavede noget så usædvanligt som 20-siders historier i magasinet om store eller små ting, vi syntes var virkeligt interessante. Måske var de ikke interessante for hele verden, men for nogle af os.
Som det står skrevet i min erindring, og det er måske lidt romantiseret på den aarhusianske måde, sad Jens Kaiser og jeg på hans kontor og drak kaffe og spiste boller med ost, og så talte vi om ting, det kunne være fantastisk interessant at lave en historie om. Jeg tror, denne om Aarhus Universitet var min nysgerrighed efter at se, hvad der egentlig var indeni Bogtårnet, som jeg havde kørt forbi næsten hver dag i bussen, da jeg i min tidlige ungdom var elev på Aarhus Tømmerhandel. Men vi fandt på ting, og så kørte vi på med uhørt fyldige 20-siders historier i magasinet uden megen hensyn til, hvad folk uden for hans kontor måske syntes om det. En god historie er en god historie. Hvis nogen på avisen stillede spørgsmålstegn ved vores dømmekraft, så delte Jens Kaiser i hvert fald aldrig deres bekymring med mig. Vi lavede bare vores historier.
På den ene side var det jo lidt af en fantasi-forestilling, men på den anden føler jeg stadig, at der er et behov for, at nogen fortæller de historier, der bør fortælles, på den eneste rigtige måde. Så må det tage så mange ord og billeder, som det skal. Det der med nyhederne, kort, det er noget spild af tid og intelligens. |
|
| |
|
|
Aarhus Universitet - En by i byen
Tænkere kommer og går, Aarhus Universitet består. Det er den tanke, der slår én, når man kigger på Aarhus Universitet og opdager, at bygningerne snart fylder 100 år.
Tænkere kommer og går, Aarhus Universitet består. De første bygninger blev opført i 1933
Aarhus Universitet skal være stedet, hvor den fremmeste forskning og lærdom formidles.
Sådan er det nu engang med universiteter, og færdes man i miljøet – man kan f.eks. tage en gåtur gennem Universitetsparken, hvis man ikke lige har syv år til et studium – vil man formentlig forstå, hvordan det er en milepæl, at netop vores universitet fik sin første Nobelprismodtager i 1997. Og en mere skam, i 2010, da Dale T. Mortensen hentede en hjem i Økonomisk Videnskab.
Det var dr.med. Jens Chr. Skou for sin opdagelse af natrium-kalium-pumpen.
For dem, der ikke har haft eller har deres daglige trummerum på universitetet, er det formentlig blot nogle gule murstensbygninger, hvor der sidder nogle og læser bøger. Så derfor viser vi her en flig af de mange aktiviteter, der foregår, og som strækker sig fra undervisning til forskning. I tider, hvor alle taler om videnssamfund og vidensdeling, findes det næppe mere avanceret end netop her.
At Aarhus Universitet også er ypperligt inden for arkitekturen skyldes ikke så meget de gule mursten og de berømte tagvinduer af C.F. Møller, men hele tanken og sjælen i Aarhus Universitet. Det fungerer praktisk og står stadig, som var det lige blevet bygget, og emmer alligevel af sjæl, som om det har tænkt sig at blive stående i mange hundrede år endnu.
Universitetet blev som et af 12 danske bygningsværker optaget i den danske kulturkanon. Nogle af de andre er Operahuset i Sydney og Aarhus Rådhus.
Dengang og nu: Hver etage består af en gang med 12 værelser, der har fællesrum og køkken i ét. Her er det på Kollegium 5, der vaskes op og samtales under IKEA-lamperne. Senere på aftenen kan man tænde for fladskærms-tv’et og slænge sig i den patinerede Børge Mogensen-sofa. Sort-hvid-billedet nedenfor er fra 1942.
Madlavning har de studerende altid stået for selv, men når der alligevel er hjælp til det varme på dette billede fra 1942, er det fordi en klub af mandlige kollegiebeboere ansatte rengøringsassistenten ”Babs” til at komme og lave varm mad ved frokosttid. (Foto A.E. Andersen. Universitetshistorisk Udvalgs billedsamling).
Da kollegieværelserne blev udtænkt og opført, var det med arkitekttegnede stole, borde og lamper.
Desværre findes der ikke længere et originalt indrettet kollegieværelse, men her er et, der er originalt indrettet, selv om det ikke på nogen måde ligner værelset fra 1942 på sort-hvid-billedet.
Den tilgroede bagside af bygningerne mod Universitetsparken er anderledes hyggelig end facaden mod Vestre Ringgade. Her med et par studerendes cykler parkeret under professorens vindue.
En studerende på jernhesten op ad Victor Albecks Vej bag hovedbygningen. Vejen er opkaldt efter Victor Albeck (1869-1933), der var en af de betydningsfulde kræfter bag etableringen af et universitet i Århus. Før det havde han omdannet Fødselsstiftelsen fra en beskeden fødeklinik for ugifte kvinder til et anset hospital.
Den katedral-lignende store aula i hovedbygningen er måske et fingerpeg om de højder, lærdommen kan nå. Her er det eksamen, der afholdes i aulaen under kyndigt tilsyn af en eksamensvagt. Loft som vægge skråner og byder på nye måder at anskue rummet på, afhængigt af hvor man betragter det fra. Og interessant nok er det et intimt rum, selv om det er stort.
På en gang som en dansk folkeskole, og så alligevel lugter det lidt af Oxford, Cambridge og andre stolte universitetsbyer. Her er det vandrehallen ved hovedindgangen.
At universitetet er andet end at læse bøger, kan man se i kælderen på Institut for Fysik og Astronomi, hvor Danmarks største partikelaccelerator står. Her er Jørgen S. Nielsen ved at justere på den 40 meter lange accelerator, der blev døbt Astrid, da den blev opført i 1989. Hvert døgn accelererer man elektroner op til 580 millioner Volt, så man kan få noget synkrotronstrålingslys, som forskere og studerende bruger til f.eks. undersøgelse af DNA, overfladestrukturer (nano), drivhusgasser, sclerose m.m. Universitetet har fik i 2009 bevilget 37 mio. til en Astrid2, der var oppe at køre in 2014.
Et forskerhold fra Portugal bruger en sen aftentime sammen med Astrid. Der er ikke meget lysshow eller tomme pizza-æsker over forskningen, der mest foregår med opsamling af data og computerberegninger.
Kendt som "Bogtårnet," sådan ser det ud når man titter ud fra øverste etage af det 17 etager høje Statsbibliotek, hvor Hugo Skou og Majbritt Ramsgaard Jensen kigger ud. Alt, hvad der udgives i Danmark af bøger, blade, magasiner osv., opbevares i mindst to eksemplarer for eftertiden. Et i København og ét i Bogtårnet her i Århus.
Sådan ser Bogtårnet ud indvendigt. Her er det 4. etage under jorden (der er 17 etager over og 4 under jorden). Faktisk er dette en tilbygning under jorden, der blev lavet for 40 år siden, og Statsbiblioteket er tilmed siden blevet udvidet med et bibliotekslager i Skejby.
Midt i Bogtårnet sidder overassistent Jørgen Fusgaard og scanner artikler. Det gør man efterhånden, som der kommer forespørgsler på dem. På den måde digitaliserer Statsbiblioteket løbende sine materialer.
Under krigen brugte Gestapo kollegiebygningerne til jysk hovedkvarter, så da englænderne i 1944 bombede to af de daværende kollegier til murbrokker, blev også store dele af hovedbygningen ramt. Faktisk blev arkitekt C.F. Møller begravet under hovedbygningen, der dengang var under opførelse, og da man nogle timer efter fik ham gravet ud, var hans første bekymring, trods egne kvæstelser, om buerne var kommet noget til. Det var de ikke.
Et kig ud over Aarhus Universitet og Aarhus midtby fra Bogtårnet.
Arkitektens Trøst”, som beplantningen her hedder, er blevet en del af Aarhus Universitet. Her skimtes en udluftning gennem det økologiske dække.
Søauditoriet: Ved søen i Universitetsparken blev der i 2001 opført en ny 3.400 m² stor auditoriebygning med fem auditorier, der ofte anvendes til officielle arrangementer. Byggeriet er som resten af universitetet tegnet af C.F. Møllers tegnestue, der igennem 75 år har stået for de fleste af bygningerne. Bygningen ligger i øvrigt vis-à-vis C.F. Møllers Allé, som en af parkens veje hedder.
Amfiscenen i Universitetsparken til udendørs arrangementer i sommerhalvåret ligger mellem kollegierne og hovedbygningen.
Alle kan tage en tur på gåben eller cykel gennem Universitetsparken. Prøv selv.
C.F. Møllers kostbare buer, der stadig står som moderne arkitektur, 80 år efter de blev bygget.
FAKTABOKS:
De første bygninger blev opført i 1933, fem år efter Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928. Arkitekterne var Kay Fisker, Povl Stegmann og C.F. Møller, hvorefter det var sidstnævnte og siden hans tegnestue, C.F. Møller Architects, der stod for den videre udbygning. Knap 300.000 m² er det blevet til indtil videre.
35.000 studerende har deres daglige gang på universitetet, der passes af 8.500 ansatte.
www.au.dk er universitetets hjemmeside, der rummer videoklip, forskningsrapporter og meget andet.
Blandt dem, der har gået på universitetet, kan nævnes Dronning Margrethe II af Danmark, hendes søn Kong Frederik X af Danmark (samt dennes svigerfar, Dronning Mary's far, John Donaldson der dog underviste og ikke gik på universitetet), tidligere statsminister or NATO generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, Bjørn Lomborg, forfatter Thorkild Bjørnvig, tidligere Aarhus-borgmester og nuværende finansminister Nicolai Wammen, forfatter Tage Skou-Hansen, tidligere minister Svend Auken, Lene Espersen og Bertel Haarder, rockstjernen Steffen Brandt, Richard Malmros … og utallige flere.
Dronning Margrethe II, der dengang var en ung prinsesse, deltog ikke bar i undervisningen (hun studerede statskundskab og arkæologi), men boede skal på universitetet i værelse 402 i 1961-1962. Her i et gruppefoto med andre studereren, der nød den dengang helt normale fornøjelse, at ryge en cigaret indendørs.
Der er mere ...
Held og lykked med det hele. Abonner på mit nyhedsbrev for seneste nyt. Som altid er du velkommen til at sende mig en email med forslag, spørgsmål eller ideer. Eller bare en email, du ved. Jeg håber at se dig i en af mine Photo Workshops en af dagene. Denne artikel var fotograferet med Leica Digilux 2 og Leica R9 DMR.
/Thorsten Overgaard
En by I byen. Aarhus Universitet med Domkirken, Aarhus Midby og Århusbugten I baggrunden.
Get a free eBook on photography:
Start reading in a few minutes. Sign up here:
