Hvordan får man ideen at invitere 70-80 par til fest og forære alle kvinderne éns kjoler til at bære ved lejligheden. Det er ugens finurlige gåde, og svaret er måske ligetil.

Hvis man som Signe Bøgelund-Jensen designer tøj til kvinder, der skal fremhæve personen i tøjet og ikke dække dem til bag guldbogstaver a la D&G eller kendte mønstre a la Burberry, så burde éns kjoler ikke være nogen hindring.

Men opgaven var nu også friere end som så. Man kunne gøre intet ved kjolen, eller man kunne sy den lårkort, vende den om, redesigne den, vælge sjove accesories – eller hvad man nu kunne finde på!

Det var ganske interessant at se hvordan opgaven var grebet an, og eftersom udgangspunktet jo – bortset fra størrelsen – var det samme, sagde det måske en del om personens evne til at bære sig selv i hvad-som-helst, eller personens mod til at ’ødelægge’ udgangspunktet og gøre det til sit eget design.

Underholdende var det, og det kan man ved selvsyn konstatere i det slideshow vi lavede over aftenens gæster: ”The Cocktail Dress Experiment” [klik på teksten og det åbner i et nyt vindue]

 

Jeg kom ind tværs over, fordi nogle venner besluttede at give mig som gave. Og efter at vi havde set på kjolerne og snakket om det, blev det til en ”red carpet arrival” der dog var sat op med blødt ”beauty-lys” til portrætfotografering. Det sker – efter min mening i hvert fald – for sjældent, at man påskønner gæsternes påklædning til fester, men i stedet ofte koncentrerer sig om f.eks. et brudepar eller fotos hvor folk spiser mad.

Men en del af det at gå til fest er jo i høj grad at forberede sit udseende, og ofte indebærer det, at der købes nyt til garderoben. Jeg har ofte set ud over gæsterne til f.eks. et bryllup og tænkt, at her er investeret over 100.000 i nyt tøj til lejligheden.

Så det er noget jeg laver, og ofte kan billederne bruges som takkekort. Men i denne sammenhæng var det jo oplagt at få dokumenteret forskelligheden og personligheden med en serie ret ens billeder med ens kjoler. Og se så, bliver det så stereotypt?

Det siger en del om samfundet. Se selv slideshowet.

 

Mig som gave
Det var faktisk anden gang på en uge, jeg blev givet som gave. Som en af giverne hviskede mig i øret, ”så sagde vi til Signe at vores gave var to timer med Thorsten.” Det blev nu til 4-5 timer, men sådan er det når en portrætfotografering udvikler sig til en fest. Det andet gang i ugen jeg blev givet som gave, var som bryllupsfotograf. Ved begge lejligheder noterede jeg mig, at giverne havde delt gaven mellem flere par og på den måde ikke nødvendigvis givet en ekstravagant stor gave, men gået sammen om det man kan kalde en større gave. Ligesom når det er et sæt havemøbler.

Det var faktisk en god ide, eftersom et brudepar jo har udgifter nok og kan man spare bryllupsfotografen er glæden sikkert dobbelt.

 

Thorsten fotograferer designerne Aase Helena Hansen (Bitte Kai Rand) og Signe Bøgelund-Hansen

 

Rent teknisk
For at lave en serie ens billeder valgte jeg at stille et Leica R9/DMR på stativ og bruge et Leica Digilux 2 til andre ting såsom stemningsbilleder. Lyset er specielt lækkert, fordi det er KinoFlo lamper, der også kendes som ”beauty light” fordi de ganske enkelt spartler alle rynker og andre svagheder ud i deres bløde lys. De giver en flot glød, liv i øjnene – og vigtigst af alt er det ensartet lys og ikke blitzlys. Så selv om det er et mindre lyshav, fungerer det i en dæmpet belysning hvor konstante blitzlys ville ødelægge alt.

Billederne er også på Getty Images og USA's største billedbureau WireImage hvor de kan gå deres sejrsgang verden over. Der skal nok være en modeblog eller to der skriver om dette totale brud på god tone med at ikke to kvinder er klædt ens til en fest.

Se mere tøj på www.bogelund-jensen.com

 

Her kan man se opstillingen i baggrunden. I løbet af aftenen lykkedes det faktisk at fotografere alle gæsterne, på nær to. Men mange tog turen flere gange i forskellige konstellationer med veninder, kollegarer, venner osv. - en ganske underholdende selskabsleg, skulle det vise det sig!