Historien bag billedet: "Dansk vand i Afrika"

Af: Thorsten Overgaard

Historien bag dette billede var en heldags-begivenhed og en oplevelse ud over de sædvanlige! Jeg var i Burkina Faso i vest-Afrika for at dække statsministerens Afrika Kommission, men havde også en opgave med at lave billeder til DANIDA.

Danmark har en strategi om at hjælpe meget og gøre det rigtigt i udvalgte lande, indenfor udvalgte områder, frem for – som Frankrig for eksempel har gjort – at sprede bistanden over mange lande og områder.

I Burkia Faso er den danske hjælp fokuseret på uddannelse, videreuddannelse, AIDS, menneskerettigheder, iværksættere, ligestilling, samt vand. Så jeg havde talt med ambassaden om, hvordan jeg kunne lave nogle billeder omkring vand, og det viste sig at vi skulle køre et par timer for at komme til et område hvor der var danske vandpumper i brug.

Så en tidlig morgen sadlede vi op i ambassade-bilen med en tolk, den DANIDA’s ansvarlige for vandprojektet, Arno Lescure, min skotske filmproducer Emma Brumpton samt undertegnede. Næsten fremme stoppede vi op for at samle yderligere fem lokale op, der havde med projektet at gøre.

Allerede her var jeg ved at få dårlig samvittighed over alle de mennesker, jeg havde fået aktiveret for et billede af en vandpumpe! Men det skulle blive værre endnu, for da vi kørte væk fra hovedvejen og gennem landskabet af hvad jeg fik at vide var en vej, men for mig lignede ørken med beplantning, kunne vi høre trommer i det fjerne. Barndommens historier om den store sorte gryde og krigere med en knogle gennem næsen har muligvis flashet forbi for mit indre øje, og da vi begyndte at kunne se hvor lydene kom fra, var det 150-200 mennesker, der stod og dansede.

Vores første tanke var, at det da var morsomt at vi var ankommet på en festdag, for så kunne vi måske få en bonus-oplevelse. Men det viste sig snart, at festen var os. Der var ikke nogen sort gryde, men i stedet stillede landsbyens mænd sig op på række for at vi kunne hilse på dem. Dernæst skulle vi sætte os med landsbyens ældste og deres borgmester, og gennem tolken kunne vi forstå at de var vældigt glade for vores pumper som gjorde livet meget nemmere – og så ville de gerne have en pumpe mere!

De fleste kan sikkert forestille sig, hvor akavet det er at 150-200 mennesker danser og har iklædt sig deres festtøj for at takke en for noget, man reelt ikke har haft noget med at gøre. På det tidspunkt havde vi endnu ikke engang set vandpumpen!

Men vi tog det i stiv arm og prøvede at optræde som storsindede statsmænd og modtog de tre levende kyllinger, der gav os, samt en velvoksen sæk med nødder. Efter hvad jeg forstod meget betydningsfulde og ærefulde gaver, som vi fik sat ind bag i ambassadebilen hvor hønsene lystigt piskede rundt og sked på mine kameratasker resten af dagen.

Derefter vi kunne gå hen og se pumpen som i dagens anledning blev betjent af festklædte kvinder på skift. Selve pumpen er kvindernes område, så mænd er ikke tilladt at betjene den.

Pumperne er fantastisk simple. Et team kommer og borer ned til grundvandet og lægger rør, hvorefter der bygges en betonbase for pumpen hvor kun børn og kvinder er tilladt adgang. Der går så et afløb udenfor basen til et kar hvor dyr kan drikke vand fra. Selve pumpen er mekanisk betjent med håndkraft – en pumpe – hvorfor den nærmest er uopslidelig og vedligeholdelsesfri.

Det er DANIDA der betaler for opstillingen, men driften og økonomien herefter er landsbyens ansvar. Så når pumpen er etableret, overdrages ansvaret. Betydningen af pumpen kan dels være, at man går fra en åben brønd hvor døde dyr og anden forurening kan nå vandet, til et lukket system af rent grundvand. Men uanset om pumpen afløser en åben brønd eller nogle af de pumper fra 1970’erne, der også findes, er strategien at vandet skal være nær hjemmet.

En landsby i Burkina Faso er ikke som Ikast med et rådhus og et torv. Det ligner en savanne med et par huse, men der bor måske 5,000 mennesker, blot spredt over en større afstand. Hvor der uden vandpunperne kunne være en halv dagsmarch til en pumpe, er der nu ikke over fem kilometer. Det er i hvert fald planen, der omfatter 950 vandkilder på fem år (fra 2005 til 2010). Samt i øvrigt 28 større vandforsyningsanlæg og 1.250 toiletbygninger nær skoler og hospitaler indenfor samme tidsramme.

De virkelige helte bag vandpumperne: Et team vi tilfældigvis stødte på på vejen. Der er en vogn med boreudstyr, en med rør samt en vandvogn.

Fællesfoto på savannen

Rent fotografisk var udfordringen at lave et naturligt billede af en afrikansk vandpumpe, uden horden af mennesker og festklædte lokale i området. Men samtidig vil alle jo gerne være med i fotoet, og så må man jo skyde løs til alle behov er tilfredsstillet! Men da det jo var en landsby og der sikkert var mange der havde glædet sig og ikke skulle gå ram forbi, arrangerede jeg et fællesfoto til sidst.

Mændene ville helst ikke vise sig for ivrige, så det blev mest kvinder og børn.

Vi besøgte tre landsbyer, og hvert sted var scenariet det samme, hvorfor vi til sidst havde 9 levende kyllinger bagi bilen og formentlig i omegnen af 50 kilo nødder. Hvilket passede med at vore hjælpere, tolk og chauffør alle kunne få en velfortjent gave med hjem.

Vi havde vel hilst på hen ved 800 mennesker i tre landsbyer der alle takkede os og kiggede på os som var vi statsmænd af stor betydning. Men samtidig ville de også fotograferes, og der udbrød tumultagtige tilstande indimellem – børnene naturligvis, men mere overraskende også de unge ugifte kvinder, der i dagens anledning havde klædt sig ekstra pænt på. Der var for eksempel hende her, der på billedet ser ganske uskyldig ud – men netop har pandet tre andre en på hovedet for at få fotografen for sig selv!

Det lykkedes at få en række billeder af pumperne, designet og arkitekturen, den sammenhæng de indgår i. Men især synes jeg om billedet øverst på siden af pigen der drikker vand. Det er tæt på at være arrangeret, fordi pigen drak af vandet og jeg så lyset, farverne og hendes øjne. Så jeg bad hende blive ved med at gøre det og tog 2-3 billeder af hende. Lærenemme som de andre børn var, tog de derefter opstilling på samme måde og bad mig tage billeder af dem også. Så på den måde fik jeg et udvalg på måske 10-15 billeder af børn der drikker vand. Men det var faktisk det første, der var det bedste.

Her viser jeg billeder til alle mine nye venner.

Rent tekniske er det taget med Leica R9/DMR med digitalt bagstykke og en 80mm Leica Summilux-R f/1.4 linse. Der står formentlig 50 mennesker omkring os, men det ser man ikke.

- Thorsten Overgaard