Forældrenes skole, statens børn

Imens man skimmer ministeriets rapporter om Samuelskolen for fagligt relevante observationer, spørger man sig selv, om de tilsynsførende overhovedet er klar over, hvad de skulle kigge efter - ud over noget negativt?

Af Thorsten Overgaard
1. september 2005 i Dagbladet Information

Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som de synes deres børn skal have, siger artikel 26 i Verdenserklæringen for Menneskerettigheder, der har været i kraft siden 1948.

Man kan således spørge sig selv, om ikke Undervisningsministeriet har overset denne rettighed i sagen om Samuelskolen og de øvrige friskoler, der er sat under "yderligere tilsyn" under Undervisningsministeriet.

Sagen har relevans for tiden, fordi Undervisningsministeriet, den 8. august 2005 sendte sin tilsynsrapport på Samuelskolen og samtidig erklærede, at man på baggrund af rapporten ville lukke skolen i oktober. Flere ting stikker imidlertid stærkt i øjnene, når man kigger sagen igennem.

Svag rapport - store konsekvenser
Man kan starte med at læse rapporten på 100 sider. Typen af observationer, og tonen i dem er også påfaldende. Her fra tilsynets rapport fra en historietime: "Eleverne kommer dryssende lidt efter lidt. Læreren bliver ikke vred, men siger blot, at de skal være der til tiden. ... Der skal arbejdes med Martin Luthers liv, og eleverne har en tekstbog (ældre) - med billeder."   Imens man skimmer rapporterne for fagligt relevante observationer, spørger man sig selv, om de tilsynsførende overhovedet er klar over, hvad deres tilsyn skulle kigge efter - ud over noget negativt?

Den forsinkede rapport
Selv uden at læse rapporten, må man undre sig over, at Undervisningsministeriet på baggrund af et tilsyn, der foregik fra oktober til december 2004, i august 2005 beslutter at lukke skolen. Der er uværgeligt foretaget en række ændringer på skolen i den mellemliggende periode, skønt skolens ledelse ikke har fået anden information om tilsynsrapportens indhold, end at "det findes både værre og bedre på andre skoler - det skulle ikke være noget problem." Er det ikke stærkt betænkeligt, at man vil lukke en skole på baggrund af et 9 måneder gammelt tilsyn?

Om forsinkelsen har undervisningsminister Bertel Haarder udtalt, at nok var rapporten færdig i maj, men den var "først moden nu," samt via Ritzau, at "Grundig sagsbehandling tager tid, og Samuelskolen har hele tiden stået for at skulle lukke." Rapporten har med andre ord ikke haft den store indflydelse på beslutningen.

Tilsyn ansat til lejligheden
Kigger man på forløbet, bekræftes man i sin formodning om, at lukningen tjener et højere formål end at sikre undervisningens kvalitet på en enkelt skole. Men en form for dokumentation har man skønnet nødvendig. For eksempel en diger rapport.

Skolerne under "yderligere tilsyn" fik medio 2004 at vide, at de nu ville komme under "yderligere tilsyn" direkte under Undervisningsministeriet og kunne se bort fra de hidtidige tilsynsrapporter fra kommunen. Nu ville der komme nogle rigtige rapporter!

Inden det kunne ske, skulle Undervisningsministeriet dog lige have ansat nogle tilsynsførende. Hvorfor man trods ansættelsesstop i den offentlige sektor valgte ikke at bede et privat og uvildigt rådgivningsfirma som f.eks. PLS Rambøll, om at forestå tilsynet, synes åbenlyst, når man ser sagen i bakspejlet. Det skulle være ministeriets egne folk, der førte tilsynet. For alt i verden ikke et uvildigt tilsyn.

Kigger man i rapporten og googler nogle af navnene, vil man desuden opdage, at f.eks. den tilsynsførende, der foretog observationerne i Samuelskolens historieundervisning, er fagkonsulent i engelsk fremmedsprog! Deraf kan man ikke andet end udlede, at tilsynets kvalifikationer har haft mindre vægt under ansættelsesforløbet, end deres interesse i at blive ansat - og forblive ansat - i et ministerium. Men burde man ikke have stillet krav om faglighed?

Regler er til for at bruges
Friskolerne under "yderligere tilsyn" måles ironisk nok efter folkeskolen. Friskolerne skal leve op til folkeskolens standard. Netop friskolerne befolkes af elever, hvis forældre har foretaget et aktivt valg om at flytte deres børn ud af en folkeskole. Enten fordi forældrene skønner, at deres barn har større potentiale end man kan overlade til Folkeskolen at udvinde, eller fordi barnet allerede er faldet igennem i folkeskolen - de har ikke kunnet styre barnet, eller har ikke formået at lære barnet det, man kunne forvente for dets klassetrin.

At stille krav om at friskolerne skal leve op til folkeskolerne, må derfor betegnes som god lærerværelseshumor af højeste karat. Men det stopper ikke der. Dels er de krav, der for tiden stilles til friskolerne - at "undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen" - ganske ubekendte for folkeskolerne, hvorfor de selvsagt heller ikke lever op til dem. Og skulle nogen føre et tilsyn og finde ud af dét, ville folkeskolerne heller ikke blive lukket af den grund. På den måde er friskolerne - alle som én - allerede under en slags yderligere tilsyn. De kan nemlig trues med lukning.

Statens børn
En bemærkelsesværdig forskel mellem en friskole og en folkeskole er, at friskolerne er økonomisk afhængige. Ganske vist drives friskolerne for 75% af de penge (målt per elev), en folkeskole stilles til rådighed. Men da tilskuddet kommer direkte fra staten til friskolen, kan Undervisningsministeriet ret nemt lukke for tilskuddet, uden forældrenes medvirken. Havde man omvendt valgt at give tilskuddet til forældrene, således at disse var helt fri i deres skolevalg, ville det gøre sagen lidt mere kompliceret. Sådan sker det ellers med børnepasning, hvor forældre, der vælger at få deres barn passet privat, modtager tilskuddet fra kommunen som bidrag til den børnepasning, der i reglen er 50% dyrere end tilskuddet. Hvorfor ikke det samme system for forældre, der har benyttet sig af det frie skolevalg og har valgt en friskole?

De faktuelle ting
Samuelskolen kan hovere med et gennemsnit ved afgangseksamener på 8,01 hvilke er på linje med landsgennemsnittet på 8,04. Dette forhold, der ellers er både nemt at måle og skrive ind i en rapport, og som generelt tages som et udtryk for elevernes dygtighed, er ikke medtaget i rapporten, endsige Undervisningsministeriets vurdering. Karakterer er ellers det eneste målbare, en skoleelev medbringer videre i livet efter skolen. Hvorfor udelade en så relevant information?

I rapporten skriver man også direkte, at man ikke har set på, ej heller vurderet, lærernes faglige baggrund eller kunnen.

Pseudo-demokrati
Det overordnede kampagneslogan frs Undervisningsministeriet er "uddannelse til at fungere i et demokratisk samfund". Sagsforløbet selv er imidlertid ikke kendetegnet ved den samme nidkære omsorg for demokrati. Dels har skolerne ikke kunnet få oplyst, hvad tilsynet skulle føre tilsyn med, hvilke regler, tilsynet arbejdede ud fra, dels har skolerne i flere tilfælde fået at vide, at de ikke måtte tale med de tilsynsførende om arbejdet.

En af forudsætningerne for tilsynet - viser det sig af Tilsynsmanualen som Undervisningsministeriet har ladet udarbejde til formålet - er, at de skal skabe kommunikation med skolerne. Imidlertid er ingen lærere blevet bedt om informationer, de er ikke blevet bedt om at forklare sig. Der har med andre ord ingen kommunikation været. Er et tilsyn troværdigt, hvis det ikke følger sit opdrag i form af Tilsynsmanualen?

Det synes oplagt, at reglerne bør ændres, så at en tilsynsrapport skal afleveres i kopi til skolen, når tilsynet er færdig med dagens arbejde. Ikke ni måneder efter, og i øvrigt ikke uden anvisninger på, hvad der skal forbedres, samt med en betryggende frist til at forbedre eller udbedre.

Statens opgave
Det er pænt af staten at bekymre sig om kvaliteten af undervisningen i forældrenes skole. Men tilsynet føres først og fremmest af forældrene, der i Danmark ikke blot har frit valg af skole, men også førsteret til at vælge. Så virker det ikke beskæmmende, at tilfredse forældre og tilfredse børn, der kunne skifte skole i morgen, hvis de ville, giver udtryk for, at de netop er meget tilfredse med den skole, Undervisningsministeriet vil lukke? Bør forældrenes valg og stemme ikke have den største tyngde i forhold til en tilsynsrapport?  

Jeg selv har ikke nogen børn på de berørte skoler, ligesom jeg aldrig har besøgt Samuelskolen. Jeg har alene vurderet sagen ud fra de oplysninger, der er tilgængelige, og jeg finder fremgangsmåden rystende.