Saturday Night Fever var en nærmest fusionsagtig milepæl i kulturhistorien hvor Bee Gees og Travolta i fællesskab, med få velvalgte dansetrin og innovativ musik, ved et trylleslag gjorde det in for selv rørlæggere i Brønderslev at iklæde sig hvidt jakkesæt og sort åbentstående skjorte, for i weekenderne at trykke den af på det lokale disko. Forud gik ofte et indgående studie af filmen “Saturday Night Fever” samt intensiv undervisning på det lokale danseinstitut.

Hvad Travolta og Saturday Night Fever egentlig rørte i os alle, er der næppe nogen der nogensinde finder et godt svar på. Men effekten var klar.

Travolta blev en trendsætter større end nogen tidligere stjerne. Han fik drengene til at danse, føntørre håret, indøve seje måder at gå på, være hårde men samtidigt følsomme og ærlige – og Travolta lærte drengene og pigerne at “battle” på dansegulvet endnu før begrebet var opfundet.

Mangt et drengeværelse fik installeret lysshow der kunne blinke i takt med musikken i de år, hvor også hårshampoo med æbleduft, lipstick med jordbærsmag og mange andre modediller så dagens lys. I dag kan vi tillade os at trække på smilebåndet af det, men dengang var det dødelig alvor.

John Travoltas karriere startede tidligt. Allerede da han var otte år optrådte han første gang og dansede “the twist” for et lokalt teaterpublikum. Da han var færdig med gymnasiet, begyndte han sin professionelle skuespillerkarriere. Hans første store rolle som Vinnie Barbarino i “Welcome Back Kotter” bragte ham i 1975 frem i rampelyset. Næsten samtidig var Travolta var med i den succesfulde tv-film “The Boy in the Plastic Bubble.”

Senere samme år blev han castet til hvad selv de mest optimistiske dagdrømmere på det tidspunkt næppe ville kunne have forudset, ville blive en af de største filmsucceser nogensinde – “Saturday Night Fever.”
Travolta optrådte både i “Saturday Night Fever” og efterfølgeren “Grease” som cool, følsom og ærlig på én og samme tid, og det er en kvalitet han stadig er kendt for. Alle siger, han er den rareste fyr i Hollywood.
“Jeg var ikke forberedt på min første succes med ”Saturday Night Fever” og ”Grease”. Det gik simpelthen for hurtigt. Når man bliver berømt i så ung en alder, kan det efter min mening være skadeligt. Folk beder hele tiden én om at komme til den ene ting efter den anden, og de kan være meget misundelige. Nogle stjerner tager stoffer for at kunne bære det og dør så af det; andre bliver alkoholikere. Jeg kan personligt ikke lide alkohol, og jeg har aldrig taget stoffer. Jeg lader heller ikke som om, jeg kan lide det, bare for at behage verden. Det var efter det, at jeg lærte Dianetik at kende; det hjalp mig og gjorde det muligt for mig at bevare min ligevægt. Jeg fik det, jeg søgte: Et vist syn på livet, jeg ved, hvem jeg virkelig er og er i stand til at opnå de ting, som jeg førhen ikke var sikker på, jeg kunne gennemføre.”

Sideløbende med den forrygende karriere og historien bag kulisserne til det risky projekt Saturday Night Fever (ingen syntes musicals var en god idé på det tidspunkt, og både Travolta, instruktør, Bee Gees og mange andre havde holdninger til nye og anderledes ting, der skulle med i filmen), gennemlevede han en en privat katastrofe. Hans kone døde under optagelserne til Saturday Night Fever og knuste hans hjerte eftertrykkeligt.

Som udenforstående iagttager kan man undre sig over, hvordan Travolta kunne gennemleve alt dette, og samtidig formåede at opfinde dansetrin, verden endnu ikke havde set og som forbløffede selv filmholdet. Hvor kom det dog fra? Selv erkender han blankt, at Dianetik har været en positiv indflydelse på hans liv og hans succes som skuespiller.

“Dianetik hjalp mig med at takle både succes og fiasko. Det var i 1975 i Durango i Mexico, hvor vi var i gang med at indspille en film. Jeg fik hjælp af en skuespillerkollega, der var med der. Hun fortalte om denne nye videnskab om sindet, der var dukket op, og lånte mig bogen ”Dianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed”. Den gjorde så dybt indtryk på mig, at jeg ville vide noget mere om det. Dianetik har hjulpet mig med at blive mere min egen herre, så jeg ikke bare er en kugle i livets flippermaskine. Det er det, der har gjort det muligt for mig at opdage nye evner. Jeg har taget syv flyvercertifikater – jeg kan endda flyve en jumbojet. For nogle få år siden begyndte jeg at lære fransk og spille violin. Men mest af alt har jeg et engagement i aktiviteter for samfundet, for uddannelse og for miljøet. På det personlige niveau hjælper Dianetik mig med at hjælpe andre. Man kan bruge Dianetik på en meget praktisk og simpel måde, og resultaterne viser sig meget hurtigt.”

Efter de to successer, “Saturday Night Fever” og “Grease” havde Travolta hovedrollen i Brian de Palmas “Blow Out” der ikke blev et hit blandt biografgængerne, men høstede stor anerkendelse og respekt for Travoltas optræden.

Hans karriere tog et dyk i perioden 1983-1989 imens han gik hjemme og polerede sin 1930’er Rolls Royce og legede med flyvemaskiner. Det blev dog blandt andet til filmen “Perfect,” men under optagelserne til “The Experts” i 1989 mødte han Kelly Preston og de blev et par i 1991. Deres første barn fik navnet Jett, åbenlyst inspireret af faderens passion for flyvning og flyvemaskiner. Den private hangar rummer omtrent lige så mange flyvemaskiner som han har flycertifikater.

Travolta gjorde et forbløffende comeback med ”Pulp Fiction”. Han vandt Golden Globe og blev nomineret til en Oscar for sin rolle. Hans comeback blev så godt modtaget, at hans honoar pr. film røg op over 100 millioner kroner, og han fik hovedroller i succesfilm som bl.a. ”Get Shorty.”

“Jeg skylder Quentin Tarantino meget, fordi han pressede mig til at spille den rolle. Han rådede mig også til at spille i ”Get Shorty”, og han havde ret i begge tilfælde. Han er et begavet menneske, der i den grad har næse for det.”

Efterfølgende fik Travolta ikke mindre end tre hits i 1996 med “Broken Arrow”, “Phenomenon” og “Michael.” I førstnævnte spiller han en rigtig ond børste, imens han i “Michael” spiller en engel med vom og politisk ukorrekte vaner såsom rygning.
“Englen Michaels venlighed rørte mig. Han har de samme længsler, som dødelige væ--se-ner har, han spiser, drik-ker, ryger og elsker. I virkeligheden drejer det sig om denne linie i ma-nu-skriptet: ”Jeg er ikke en helgen, jeg er en engel.”

En karakteristik der meget vel kunne passe på Travolta selv, hvis man skal tro hvad der fortælles og skrives om ham. Stjernenykker er ham ukendt, han er snarere opmærksom på andre mennesker i en grad der forekommer usædvanlig for en stjerne af hans kaliber.

”Det er da rigtigt, at jeg er meget interesseret i de mennesker, jeg har omkring mig. Og det er min dybeste overbevisning, at det smukkeste, et menneske kan gøre, er at hjælpe andre.”

Hans seneste film, “Basic,” havde premiere i juli og ikke ulig biografpublikummets dom, synes Travolta selv, det er en af de bedste film, han har lavet. Her spiller han både god og ond, hvilket synes at være en logisk slutning, nu da han er så god til at spille både den rigtigt gode i f.eks. “Michael” og den næsten æstetisk gennemført onde i f.eks. “Broken Arrow.”

Den næste film et dansk biografpublikum får ham at se i, bliver formodentligt “Ladder 49” hvor han spiller en flink fyr. En brandmajor der bliver forfremmet til chef for brandvæsenet.