Hvad Kennedy ville have sagt

Af Thorsten Overgaard
6. juni 2005 i Dagbladet Information

Et dokumenteret tankeeksperiment, der viser hvilke råd, JFK nok ville have givet Bush, Condoleezza Rice, Rumsfeld og andre efterkommere

I disse dage kunne John F. Kennedy have fejret sin 88 års fødselsdag. Og en 79-årig Marilyn Monroe ville kunne have sunget "Happy birthday Mr. President." Ingen af delene vil som bekendt finde sted.

Til gengæld lever John F. Kennedys næsten jævnaldrende personlige rådgiver og taleskriver gennem 13 år, Ted Sorensen, i bedste velgående. Det hed sig dengang blandt staben i Det Hvide Hus, at Sorensen og Kennedy i tanke og handling var som én. "Jeg savner hans venskab, og vores nation savner hans visdom," siger Ted Sorensen. "Havde JFK levet endnu, ville han uden tvivl have været en person, hvis idealistiske bidrag til den offentlige debat og råd til vores ledere, ville have nydt stor bevågenhed. Hans råd til nutidens ledere ville formodentligt have lydt nogenlunde i denne stil:"

Til præsident George W. Bush om Irak, Iran og Nordkorea: "De Forenede Stater vil, som verden ved, aldrig starte en krig. Denne generation af amerikanere har haft nok - mere end nok - krig." (fra Kennedys tale til afgangsklasserne fra American University i 1963).

Til vicepræsident Dick Cheney om internationale organisationer og alliancer: "De Forenede Stater er hverken eneherskende eller alvidende. Vi udgør kun 6 procent af Jordens befolkning ... vi kan ikke påtvinge de øvrige 94 procent af menneskeheden vores vilje." (fra Kennedys tale på University of Washington i 1961).

Til udenrigsminister Condoleezza Rice om terroisme: "Hvis et frit samfund ikke kan hjælpe de mange fattige, kan det ikke hjælpe de få, der er rige." (fra Kennedys indsættelsestale i 1961).

Til den amerikanske FN-ambassadør, John Bolton, om diplomati: " Sociale karaktertræk er ikke udtryk for svaghed. De Forenede Nationer er vores sidste og bedste håb i en tid hvor krigens værktøjer har udkonkurreret fredens (fra Kennedys indsættelsestale i 1961).

Til forsvarsminister Donald Rumsfeld om rummet: "Vi har sværget at man ikke skal se rummet fyldt med masseødelæggelsesvåben, men med instrumenter til viden og forståelse. Dette nye ocean skal blive et hav af fred, ikke en ny skræmmende scene for krig. (fra Kennedys tale på Rice University i 1962).

Til præsident George W. Bush om stamceller: "For de af os, som ikke er eksperter ... må vi som vores sidste håb, henvende os til objektive og upartiske forskere, der udviser medmenneskelig ansvarlighed og pligt overfor menneskeheden." (fra Kennedys tale til National Academy of Sciences i 1961).

Til pressesekretæren i Det Hvide Hus, Scott McClellan, om negativ presse: "Det er aldrig rart at læse nyheder, der er en imod, men det er en uvurderlig håndsrækning til præsidenten om hvad der foregår og - selv om vi aldrig kan lide det ... og ville ønske, de ikke skrev det - kunne vi ikke udføre vores hverv i et frit samfund, uden en meget, meget aktiv presse. (fra et fjernsynsinterview, Kennedy gav i 1962).

Om separation af kirke og stat: "Jeg tror på et Amerika hvor ingen præst fortæller sine sognebørn, hvem de skal stemme på, hvor ingen religiøs enhed direkte eller indirekte søger at påvirke vores folkevalgte, hvor ingen kirke eller religiøs skole gives offentlige midler eller politisk præference. Præsidentembedet på ikke gøres til instrumentet for nogen enkelt religiøs gruppe." (fra Kennedys tale i Houston i 1960).

Om propaganda: USA er en fredselskende nation hvor vores styrke og hensigter er klare - vores ord skal søge at overbevise, ikke true med krig. (fra Kennedys tale, der aldrig blev givet i Dallas, den 22. November 1963).

Om Eurotraktaten er der desværre ikke et godt råd. Men om man ville have lånt lidt fra Kennedy og have sagt, "Spørg ikke hvad Europa kan gøre for dig - spørg i stedet hvad du kan gøre for Europa," ville det nok klinge lidt hult. Det følelsesmæssige fundament er der simpelthen ikke, hvilket antyder at Kennedy - med hjælp fra Ted Sorensen - ikke blot var en ordets mester, men også havde en overordentlig god fornemmelse for, hvad der rørte sig i samfundssindet.