Af: Thorsten Overgaard
|
||||||||||||||||||
|
Sig det med blondiner... Ude på Iværksætterfabrikken i København sidder Else Marie Lehman og hendes kun et år gamle Eventkonsulatet.dk. "Min mand og jeg tog forretningsplanen med på ferie, og dér besluttede vi, at når vi kom hjem, skulle jeg starte som selvstændig. Det skulle være nu, før der kom børn og andre ting ind i billedet." Else Marie gjorde noget så usædvanligt som selv at lave alt papirarbejdet til at oprette et ApS, helt uden advokathjælp. "Man kan vel hvad man vil, og de var meget hjælpsomme hos Erhverv & Selskabsstyrelsen når jeg ringede med en masse spørgsmål." Den samme grundighed går igen, når hun arrangerer eventer: "Vi laver uddeling af vareprøver på gaden eller i supermarkeder, deler Ajax-prøver ud i fitnessklubben, hjælper firmaer med teambuilding, nødhjælpsorganisationer med fundraising, skaffer massage til trætte arme på messer - ja, alt hvad man kan tænke sig, der skaber goodwill og opmærksomhed." "Eventer er jo en måde at skabe større opmærksomhed omkring et nyt produkt eller firma, end det måske i sig selv berettiger til. For eksempel en presseevent hvor vi sørger for at tingene klapper og at der er fem blondiner til at dele prøver ud. Det virker enormt stort og professionelt - måske endda glamourøst - men koster måske i virkeligheden ikke så meget." |
|||||||||||||||||
© 1996-2019 · Thorsten von Overgaard |