|

Denne
artikel er fra Another World nr. 1, november
2003.
Bladet kan bestilles på www.another-world.dk
English
translation
BEING
JOHN TRAVOLTA
Af:
Thorsten Overgaard
Saturday Night Fever var en nærmest fusionsagtig
milepæl i kulturhistorien hvor Bee Gees og Travolta
i fællesskab, med få velvalgte dansetrin og innovativ
musik, ved et trylleslag gjorde det in for selv rørlæggere
i Brønderslev at iklæde sig hvidt jakkesæt
og sort åbentstående skjorte, for i weekenderne
at trykke den af på det lokale disko. Forud gik ofte
et indgående studie af filmen “Saturday Night
Fever” samt intensiv undervisning på det lokale
danseinstitut.
Hvad
Travolta og Saturday Night Fever egentlig rørte i os
alle, er der næppe nogen der nogensinde finder et godt
svar på. Men effekten var klar.
Travolta
blev en trendsætter større end nogen tidligere
stjerne. Han fik drengene til at danse, føntørre
håret, indøve seje måder at gå på,
være hårde men samtidigt følsomme og ærlige
– og Travolta lærte drengene og pigerne at “battle”
på dansegulvet endnu før begrebet var opfundet.
Mangt
et drengeværelse fik installeret lysshow der kunne blinke
i takt med musikken i de år, hvor også hårshampoo
med æbleduft, lipstick med jordbærsmag og mange
andre modediller så dagens lys. I dag kan vi tillade
os at trække på smilebåndet af det, men
dengang var det dødelig alvor.
John
Travoltas karriere startede tidligt. Allerede da han var otte
år optrådte han første gang og dansede
“the twist” for et lokalt teaterpublikum. Da han
var færdig med gymnasiet, begyndte han sin professionelle
skuespillerkarriere. Hans første store rolle som Vinnie
Barbarino i “Welcome Back Kotter” bragte ham i
1975 frem i rampelyset. Næsten samtidig var Travolta
var med i den succesfulde tv-film “The Boy in the Plastic
Bubble.”
Senere
samme år blev han castet til hvad selv de mest optimistiske
dagdrømmere på det tidspunkt næppe ville
kunne have forudset, ville blive en af de største filmsucceser
nogensinde – “Saturday Night Fever.”
Travolta optrådte både i “Saturday Night
Fever” og efterfølgeren “Grease”
som cool, følsom og ærlig på én
og samme tid, og det er en kvalitet han stadig er kendt for.
Alle siger, han er den rareste fyr i Hollywood.
“Jeg var ikke forberedt på min første succes
med ”Saturday Night Fever” og ”Grease”.
Det gik simpelthen for hurtigt. Når man bliver berømt
i så ung en alder, kan det efter min mening være
skadeligt. Folk beder hele tiden én om at komme til
den ene ting efter den anden, og de kan være meget misundelige.
Nogle stjerner tager stoffer for at kunne bære det og
dør så af det; andre bliver alkoholikere. Jeg
kan personligt ikke lide alkohol, og jeg har aldrig taget
stoffer. Jeg lader heller ikke som om, jeg kan lide det, bare
for at behage verden. Det var efter det, at jeg lærte
Dianetik at kende; det hjalp mig og gjorde det muligt for
mig at bevare min ligevægt. Jeg fik det, jeg søgte:
Et vist syn på livet, jeg ved, hvem jeg virkelig er
og er i stand til at opnå de ting, som jeg førhen
ikke var sikker på, jeg kunne gennemføre.”
Sideløbende
med den forrygende karriere og historien bag kulisserne til
det risky projekt Saturday Night Fever (ingen syntes musicals
var en god idé på det tidspunkt, og både
Travolta, instruktør, Bee Gees og mange andre havde
holdninger til nye og anderledes ting, der skulle med i filmen),
gennemlevede han en en privat katastrofe. Hans kone døde
under optagelserne til Saturday Night Fever og knuste hans
hjerte eftertrykkeligt.
Som
udenforstående iagttager kan man undre sig over, hvordan
Travolta kunne gennemleve alt dette, og samtidig formåede
at opfinde dansetrin, verden endnu ikke havde set og som forbløffede
selv filmholdet. Hvor kom det dog fra? Selv erkender han blankt,
at Dianetik har været en positiv indflydelse på
hans liv og hans succes som skuespiller.
“Dianetik
hjalp mig med at takle både succes og fiasko. Det var
i 1975 i Durango i Mexico, hvor vi var i gang med at indspille
en film. Jeg fik hjælp af en skuespillerkollega, der
var med der. Hun fortalte om denne nye videnskab om sindet,
der var dukket op, og lånte mig bogen ”Dianetik:
Den moderne videnskab om mental sundhed”. Den gjorde
så dybt indtryk på mig, at jeg ville vide noget
mere om det. Dianetik har hjulpet mig med at blive mere min
egen herre, så jeg ikke bare er en kugle i livets flippermaskine.
Det er det, der har gjort det muligt for mig at opdage nye
evner. Jeg har taget syv flyvercertifikater – jeg kan
endda flyve en jumbojet. For nogle få år siden
begyndte jeg at lære fransk og spille violin. Men mest
af alt har jeg et engagement i aktiviteter for samfundet,
for uddannelse og for miljøet. På det personlige
niveau hjælper Dianetik mig med at hjælpe andre.
Man kan bruge Dianetik på en meget praktisk og simpel
måde, og resultaterne viser sig meget hurtigt.”
Efter
de to successer, “Saturday Night Fever” og “Grease”
havde Travolta hovedrollen i Brian de Palmas “Blow Out”
der ikke blev et hit blandt biografgængerne, men høstede
stor anerkendelse og respekt for Travoltas optræden.
Hans
karriere tog et dyk i perioden 1983-1989 imens han gik hjemme
og polerede sin 1930’er Rolls Royce og legede med flyvemaskiner.
Det blev dog blandt andet til filmen “Perfect,”
men under optagelserne til “The Experts” i 1989
mødte han Kelly Preston og de blev et par i 1991. Deres
første barn fik navnet Jett, åbenlyst inspireret
af faderens passion for flyvning og flyvemaskiner. Den private
hangar rummer omtrent lige så mange flyvemaskiner som
han har flycertifikater.
Travolta
gjorde et forbløffende comeback med ”Pulp Fiction”.
Han vandt Golden Globe og blev nomineret til en Oscar for
sin rolle. Hans comeback blev så godt modtaget, at hans
honoar pr. film røg op over 100 millioner kroner, og
han fik hovedroller i succesfilm som bl.a. ”Get Shorty.”
“Jeg skylder Quentin Tarantino meget, fordi han pressede
mig til at spille den rolle. Han rådede mig også
til at spille i ”Get Shorty”, og han havde ret
i begge tilfælde. Han er et begavet menneske, der i
den grad har næse for det.”
Efterfølgende
fik Travolta ikke mindre end tre hits i 1996 med “Broken
Arrow”, “Phenomenon” og “Michael.”
I førstnævnte spiller han en rigtig ond børste,
imens han i “Michael” spiller en engel med vom
og politisk ukorrekte vaner såsom rygning.
“Englen Michaels venlighed rørte mig. Han har
de samme længsler, som dødelige væ--se-ner
har, han spiser, drik-ker, ryger og elsker. I virkeligheden
drejer det sig om denne linie i ma-nu-skriptet: ”Jeg
er ikke en helgen, jeg er en engel.”
En
karakteristik der meget vel kunne passe på Travolta
selv, hvis man skal tro hvad der fortælles og skrives
om ham. Stjernenykker er ham ukendt, han er snarere opmærksom
på andre mennesker i en grad der forekommer usædvanlig
for en stjerne af hans kaliber.
”Det
er da rigtigt, at jeg er meget interesseret i de mennesker,
jeg har omkring mig. Og det er min dybeste overbevisning,
at det smukkeste, et menneske kan gøre, er at hjælpe
andre.”
Hans
seneste film, “Basic,” havde premiere i juli og
ikke ulig biografpublikummets dom, synes Travolta selv, det
er en af de bedste film, han har lavet. Her spiller han både
god og ond, hvilket synes at være en logisk slutning,
nu da han er så god til at spille både den rigtigt
gode i f.eks. “Michael” og den næsten æstetisk
gennemført onde i f.eks. “Broken Arrow.”
Den
næste film et dansk biografpublikum får ham at
se i, bliver formodentligt “Ladder 49” hvor han
spiller en flink fyr. En brandmajor der bliver forfremmet
til chef for brandvæsenet.
.
Thorsten
Overgaard, november 2003
|